• Omgående levering i hele DK
  • Opbevaring af ordre indtil brug
  • DKs billigste priser på natursten

Skifer plader

Vi tør godt at sige, at vi tilbyder verdens smukkeste naturskifer til bordplader. Overfladen er finkløvet og rustik, og den passer til stort set enhver tænkelig bygge- og indretningsstil. Se vores store udvalg af skiferplader i forskellige størrelser her, og vælg den løsning, der vil tage sig allerbedst ud hjemme hos dig. 

 


{{product.Title}} {{product.Title}}

Normalpris:

/

Byd rustik elegance velkommen indenfor med bordplader i naturskifer

Skiferplader er ikke kun utroligt flotte at se på, men også et praktisk og robust valg som bordplade til køkkenet. Ægte naturskifer er lagdelt, hvilket betyder minimal støj, når du arbejder på pladen, der tilmed er meget nem at rengøre efter brug. Samtidig kan en bordplade i naturskifer fint tåle, at du stiller varme gryder eller lignende direkte på den, uden at der kommer mærker, eller pladen på anden vis tager skade. 

Naturskifer er i det hele taget et utroligt holdbart materiale, og står du og skal renovere køkken, er vores skiferplader således et rigtig godt valg, der sikrer et på én gang tidløst og moderne udtryk i køkkenet. 

Se også vores udvalg af de flotteste skiferfliser her. 

Rengøring og vedligeholdelse af skiferplader

Efter montage skal din bordplade i naturskifer overfladebehandles to gange med et par timers mellemrum. Herefter er bordpladen klar til brug, og du behøver ikke at tænke på genbehandling før om mange år. 

Til dagligt tørres bordpladen af med en opvredet klud. Ved grundigere rengøring afhænger din fremgangsmåde af hvilket udtryk, du ønsker på din bordplade. 

Foretrækker du at bevare skiferpladens oprindelige antracitgrå farve, kan du rengøre bordpladen med en sæbeopløsning bestående af 2 spsk. sæbespåner, der piskes i 1 liter varmt vand. Sæbeblandingen fordeles på bordpladen med en børste og tørres af igen med en ren, fugtig klud efter 5 minutter. 

Ønskes i stedet en dybsort glans på bordpladen, skal du i stedet bruge 1 del linolie til 3 dele mineralsk terpentin. Påfør blandingen med en ren, tør klud, lad den sidde i 10 minutter, og tør den herefter af med en ny, tør klud. 

Skiferplader i standardmål – med mulighed for bearbejdning

Hos os køber du skiferplader i standardlængde til billige priser. Det er dog muligt, efter aftale med os, at få din valgte skiferplade skåret til eller på anden vis bearbejdet hos Højsholm Stenhuggeri, der er vores lokale samarbejdspartner. Her har du også mulighed for at få skåret ud til vask, kogezone og lignende, hvis det ønskes. Det er en løsning, som mange af vores kunder benytter sig af, og det har resulteret i rigtig mange budgetvenlige kvalitetsbordplader gennem årene. 

Naturskifer er, modsat granit, meget nemt at bearbejde. Har du en handyman gemt i dig, kan du derfor også selv skære din skiferplade til med en vinkelsliber. Vi tilbyder skiferplader i længder på op til 500 cm, men kan dog, efter ønske, skaffe plader hjem på helt op til 550 cm. Ligeledes har vi som skaffevarer mulighed for at bestille skiferplader med slebne overflader hjem, der passer til dine ønsker. 

Med andre ord kan du få din nye bordplade i skifer nærmest præcis, som du vil have den. Find din ønskede længde, og send os en forespørgsel – så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.