• Omgående levering i hele DK
  • Opbevaring af ordre indtil brug
  • DKs billigste priser på natursten

FAQ Travertin

Hvorfor er der huller i travertin?

Når de kæmpe store travertin blokke kommer hen i produktionen fra stenbruddet, skæres blokkene op i ”strimler”.

Tykkelsen på disse "strimler" er forskellige, da noget travertin skal bruges til fliser, andet skal bruges til bordplader andre til vindueskarme osv.

Men uanset formål, så er travertinen her fuld af huller mængde og størrelse kan variere fra blok til blok og fra stenbrud til stenbrud.

Når Inpro udvælger sine stenblokke i stenbruddet, afgøres det om blokkene skal produceres til fliser med natur eller med spartlet og slebet overflade.

Natur overflade er altså med hullerne intakt. Disse er ofte kombineret med en tromlet overflade, således at stenene virker rustikke og ”bløde og lækre” at være på. Når fliserne fuges, trækker man fugen med hen over fliserne, således at hullerne i travertinen bliver lukket.

Spartlet og slebet overflade betyder, at hullerne i travertinen lukkes med en delvis kunstig travertin.

Derefter slibes overfladen, så den fremtræder mat og jævn. Kanterne er oftest lige skårne.

Generelt kan man sige, at jo mere naturlig en flise ér, jo mere rustik bliver løsningen.

Har hørt fra en kollega, at travertin er svær at holde ren?

Hvis din kollega har den opfattelse, så er det jo helt sikkert rigtigt, at det er svært at holde rent for ham eller hende.

Men hvis din kollega ikke synes det er nemt at vedligeholde/rengøre sine travertin gulve, så er der kun én forklaring: Manglende eller forkert overfladebehandling eller forkert brug af rengøringsmidler.

Da vi som danskere ikke har den store historik i at bruge natursten, så vil der naturligt også være mange spørgsmål.

Hos en fagmand vil man oftest få de rigtige svar. Problemet er blot, at der bliver givet for mange ikke retvisende svar fra ikke kyndige personer. Ofte fordi man fejlagtig tror, at natursten er lig med keramiske klinker. Det er de ikke!

Natursten skal betragtes på samme måde som et ægte massivt trægulv. Det vil man aldrig tage i brug, hvis ikke det har fået en eller anden behandling med lak, lud, olie eller andet. På samme måde er det med alle natursten. Det er blot meget enklere at behandle natursten.

Se mere under andet spørgsmål om overfladebehandling.

Hvis travertinen overfladebehandles efter forskrifterne, så vil man opleve, at travertin er én af de nemmeste gulvtyper at vedligeholde og renholde.

Hvordan med den daglige rengøring?

Støvsug som på alle andre gulvtyper.

Vask med varmt vand tilsat en anelse neutral sæbe, f.eks Platinum Stone Clean.
Brug så lidt vand som muligt. For meget vand giver striber, og efterlader vand på fugerne, som dermed med tid bliver grimme og mørke.
Brug ikke brun sæbe, sæbespåner og lignende. Disse produkter efterlader en hinde hver gang der vaskes. Til sidst bliver denne hinde tyk nogle steder og tynd andre steder, hvorfor man efterhånden vasker i tidligere lag påført sæbe, og gulvet bliver svært at renholde.

Brug generelt så lidt sæbe som muligt. De fleste gange er det rigeligt at bruge rent vand.
Brug aldrig sæber indeholdende syre. 

Anbefalet rengøring m.m. på badeværelse:

Brusenicher er naturligt udsat for store udfordringer. Uanset om det er keramiske klinker, glas eller natursten, uanset hvor grundigt der er overfladebehandlet og forebygget, så bliver fladerne udsat for vand, sæber m.m. mange gange daglig.

Kalk har (desværre) den egenskab, at det sætter sig fast på alle overflader. Har kalken først sat sig fast, vil den efterfølgende kalk sætte sig hurtigt.

Det handler derfor om at forebygge i stedet for at helbrede.

Mange succes med at gøre brusenichen hovedrent én gang om ugen: 

- Tag en forstøverflaske. Bland vand med Platinum Master Clean eller Platinum Stone Clean i forholdet 1:5.

- Sprøjt på væg og gulv. Lad det trække nogle minutter og skyl efter med vand.

Dermed minimerer man mulighed for kalkdannelser.

Til den øvrige rengøring bruges vand, tilsat en anelse Platinum Stone Clean.

Uanset om vægge eller gulve er monteret med natursten eller keramiske fliser, anbefales det altid, at man efter bad skraber gulve og vægge af med en gymmiskraber, og eftertørrer med et håndklæde eller lignende. Alt efter overflade, efterlades der op til 1½ L. vand på vægge og gulve.

Når vand tørrer, efterlades der kalk og sæbe, som over tid gør overfladen grim og mat.

Kan man bruge travertin i badeværelser?

Ja! Travertin er et rigtig godt valg til badeværelser.

- For det første, fordi det er smukt 
- For det andet, fordi det er praktisk og nemt at holde
- For det tredje, fordi det er skønt at være på

Hvad er ”faldende længder”?

Faldende længder bruges meget i travertinens verden.

I alt sin enkelthed betyder det, at bredden er den samme, men længderne på flisen er forskellige.

Det varierer fra travertin til travertin, men typisk er længderne mellem 30 og 80 cm.

Fliserne lægges uden nogen form for mønster.

Faldende længder giver et utroligt dejligt spil på den store overflade.

Jeg er lidt nervøs ved selv at lægge travertin gulv?

Det er ubegrundet. Det er stort set ikke anderledes at lægge travertin end andre gulvtyper.

Der er blot nogle ting som man skal være opmærksom på. Men det fremgår tydeligt at det trykte materiale som følger med enhver leverance fra Inpro A/S.

Travertin skæres nemt med en vådskærer eller en vinkelsliber monteret med en diamantklinge.

Jeg har forelsket mig i en travertin, men den har en tykkelse på 15 mm.
Kan jeg ikke få den samme med en tykkelse på 10 mm
?

Måske. Måske ikke.

Det er ikke så enkelt endda. Der er nemlig altid nogle grunde til, at vi vælger den tykkelse på det enkelte produkt som vi gør.

Nogle natursten kan ikke produceres mindre med mindre tykkelse som vi tilbyder.

Nogle natursten kan vi købe billigere, og dermed mindre udsalgspris, ved at vælge en større tykkelse, fordi der i produktionen er mindre spild og hurtigere bearbejdning.

Ofte afsætter man i Danmark 10 mm til sin gulvbelægning. Det er også fint, hvis det er keramiske klinker som skal være gulvbelægning. 
Sagen er lidt anderledes ved natursten. Det er langt fra alle natursten som kan produceres i 10 mm tykkelse.

Men!

Hvis vi hos Inpro A/S kunne bestemme, så ville alle vore natursten være minimum 20 mm tykke.
Hvorfor? Fordi vi arbejder med oplevelser og komfort.

Jo større stenmasse, jo større er komforten. I en kombination med f.eks. gulvvarme, opnås en nærmest blødhed på overfladen og støjen reduceres væsentligt.

Hvis vi kigger mod vore nabolande i syd, er 20 - 30 mm i tykkelse helt normalt. Her har man i århundreder kendt værdien af komfort og støjreduktion.

Husk!
Komfort lægger man som regel ikke mærke til. Man lægger mærke til hvis den ikke er der.

Kan travertin tåle syre?

Nej!

Travertin tåler ikke syre.

Hvis der er overfladebehandlet korrekt, er der ingen grund til at bruge syre.

Hvordan med overfladebehandlingen?

Travertin gulve skal overfladebehandles før ibrugtagning. Når fliserne er fugede, rengjorte og tørre, så skal der overfladebehandles.

Til travertinen kan Inpro A/S tilbyde 2 produkter. Det ene hedder PLATINUM Acqua og det andet hedder PLATINUM Wet.

Begge produkter gør det samme arbejde. Altså dybdebehandler såvel flise som fuge, og dermed minimerer nedtrængning af vand, fedt osv. osv.

Hvis der overfladebehandles med Platinum Acqua kan man ikke se at der er overfladebehandlet.

Hvis der overfladebehandles med Platinum Wet vil man opnå en mørkere farve og et mere ”levende” spil. Overfladen vil fremstå mat.

Alt efter ”trafik” på gulvet, vil det typisk være nødvendigt at genbehandle efter ca. 10 år. I vådrum overfladebehandles oftere efter behov.

Jeg finder jeg næsten ingen små fliser / mosaikker i jeres sortiment ?

Svaret er enkelt: Vore kunder vil have store fliser.

For år tilbage var en flise på 30 x 30 cm en stor flise, og der var meget fokus på små mosaikstifter og fliser på 10 x 10 cm.
I dag er det helt anderledes.

Nu arbejder vi med store fliser helt op til f.eks 100 x 100 cm.
Og det er ikke uden grund. Her er nogle af dem:

  • Store natursten giver store oplevelser. Hver gang vi skærer en sten over, skærer vi også oplevelsen over.

  • Store sten giver ro og eksklusivitet, og danner smukke rammer omkring interiør.

  • Minimerer antallet af fuger. Fuger minimerer de visuelle oplevelser, og er ofte svære at holde rene.

Hvad med slidstyrken?

Man skal huske, at travertin er den ægte vare.

Det betyder, at det er massive løsninger, altså den samme vare hele vejen igennem, som det man ser på overfladen. Generelt siger vi, at ved almindelig belastning i et almindeligt hjem, så vil det ikke være muligt at slide et travertin gulv op i ens levetid.

Derfor klassificerer vi ikke vore travertiner i styrke. Ved en keramisk klinke, vil der ske afslag af den tynde porcelæn, hvis der tabes noget tungt/skarpt på overfladen.

Ved en travertin kan der ske et lille afslag på overfladen, men det er stadig det samme materiale, hvorfor det oftest er ligegyldigt.

Hvordan er travertin at være på?

Travertin er som mange andre ægte natur sten gulve dejlig at befinde sig på.

Du kender følelsen fra et ægte massivt trægulv. Det er dejlige og ”bløde” oplevelser, og følelsen af kvalitet. For igen at bruge træ som eksempel, så er forskellen på keramiske klinker og ægte natursten, det samme som forskellen mellem et laminat gulv og et ægte massivt trægulv.

Der er ganske enkelt oplevelsen til forskel.

Nu har min mand og jeg forelsket os i jeres tromlede lyse travertin.
Det er vel ikke muligt at få samme sten til terrassen ?

Jo da. Det kan vi da sagtens levere. Som regel i samme størrelser som til indvendig brug - Se hele sortimentet af fliser til terrasse og indkørsel i Udendørs Fliser>>>

Modsat den indendørs travertin, er denne 30 mm i tykkelsen. Det betyder, at den kan nedlægges direkte på sand eller stenmel. Altså at I laver den samme opbygning af terrassen, som havde i valgt en almindelig betonsten.

Måske synes I, at 30 mm ikke lyder af meget. Men det er fordi, at en 30 mm natursten, typisk har samme bæreevne som en 50 - 60 mm betonsten.

Vi har netop overtaget et hus med travertin gulve.
Det er beskidt, mat og ser nusset ud. Er der noget vi kan gøre?

Det er der ganske sikkert !

Der kan være flere grunde til at gulvet ser ud som det gør. Det kan skyldes manglende eller forkert overfladebehandling. Måske er der igennem flere år brugt brun sæbe eller sæbespåner til rengøringen. 

Hvis gulvet er korrekt overfladebehandlet, er det kun nødvendigt at bruge en neutral sæbe i meget begrænset omfang.

Men I skal gøre følgende:

Gulvet skal grundrengøres med Platinum Master Clean. Er det meget snavset skal der bruges Platinum Proclean 04. Brug gerne en gammeldags gulvskrubber, sådan så I kommer helt i bund i overflade og fuger.

Vask gulvet af flere omgange med rent vand, således der ikke er mere snavs og sæberester på gulv og fuge.

Lad gulvet tørre helt op. 

Er gulvet nu så rent som I ønsker det, skal der overfladebehandles. Hvis ikke, skal der rengøres på ny.

Vælg så ét af følgende produkter til dybdebehandlingen / overfladebehandlingen af fliser og fuger:

Platinum Acqua: Efterlader en neutral mat overflade. Hverken farver eller udtryk ændres

Platinum Wet: Efterlader en mørkere og mat overflade ( som når fliserne er våde af vand, dog mat )

Til den daglige vask bruges en hættefuld Platinum Stone Clean.
 

Inpro A/S mener iøvrigt, at vi som rådgivere skal være:

  • Aktuelle og faktuelle.
  • Forpligtede til at rådgive på godt og ondt.
  • At hvis vi skal sælge / rådgive, skal vi besidde den viden der skal til, for at slutbrugeren kan træffe sit valg. Det valg som gør, at kunden opnår det forventede. Ikke bare nu, men også fremadrettet.
  • Vi skal have respekt for kunden og kundens penge. Derfor har kunden ret til retvisende rådgivning.
     

Vi håber der var svar på dit spørgsmål, og håber du hermed kan træffe det valg der er rigtigt for dig.

Har du spørgsmål til travertin eller andre naturstens gulve, så er du altid velkommen til at kontakte Inpro A/S på tlf. 7660 8822 eller post@inpro.dk