• Omgående levering i hele DK
  • Opbevaring af ordre indtil brug
  • DKs billigste priser på natursten

Marmor information

Marmor er en unik natursten med en karakter, der skiller sig ud. Samtidig deler den også rødder med velkendte søskende såsom travertin, sandsten og limestone. Selvom de tilhører samme naturstenfamilie, har hver af dem sine distinkte egenskaber.

Marmor er et materiale, der skiller sig ud fra mængden. Det er en natursten, der henvender sig til byggerier, hvor æstetik, stil, charme og visuelle oplevelser værdsættes. Den tilbyder en bemærkelsesværdig fantastisk komfort og en utrolig slidstyrke. Derfor har marmor gennem tiderne været det foretrukne valg i utallige kendte og mindre kendte bygningsværker.

Intet andet materiale kan sætte tonen i et hjem som marmor kan. Det er ikke tilfældigt, at netop gulvet er den mest iøjnefaldende overflade i ethvert byggeri. Derfor kan marmor med sit brede udvalg af farver og udtryk skabe den ønskede stemning og atmosfære.

 

Lidt mere om marmorens tilblivelse og dens egenskaber:

Sammensætning:
Marmor er en bjergart der er dannet ved en proces i millioner af år. Skabt under specielle temperaturer, tryk og friktioner. Hovedbestanddelen i marmor er kalk, som sammen med forskellige mineraler, danner den egentlige marmor som vi kender i dag.

Brugen:
Marmor har været anvendt som bygningsmateriale gennem flere tusinde år. Som gulve, vægge, facader, trapper osv. i private huse, kirker, templer, hoteller og store paladser. Eller rettere sagt. I alle bygningsværker hvor kravet har været noget særligt, i form af ekstraordinære oplevelser, lang levetid og stor slidstyrke.

Udtryk:
Marmor er lig med store visuelle oplevelser. Dels findes marmor i en meget bred palette af farver, spændende fra den helt hvide til den helt sorte, og stort set alt derimellem, men mere specielt er det, når vi kommer til marmorens særpræg, nemlig venerne.
Der findes et utal af marmor stenbrud. Men ikke to stenbrud tilbyder den samme marmor med samme udtryk.
Selv i det samme stenbrud er udtrykket forskelligt.
Det betyder, at når der vælges marmor som f.eks. gulvbelægning, vil man med sikkerhed ikke finde to fliser der er ens. Hverken i farver eller udtryk.
Netop forskelligheden er nøgleordet. Dét at tage naturen med ind i sin egen stue. Dét at vide, at ingen andre har et gulv mage til. Dét at finde nye oplevelser hver eneste dag.
I langt de fleste marmortyper findes vener. Vener kan også betegnes som årer, som kan være tynde og fine eller mere markante. Farverne i venerne kan være lyse eller mørke, kolde eller varme.
I Inpro´s sortiment, finder du også flere marmortyper med flotte og spændende fossiler.
Der findes med sikkerhed en marmor til ethvert byggeri.

Farver:
Her er der stort set ingen begrænsninger.
Tag blot et kig på vores generelle marmor side, så vil du bemærke forskelligheden >>>
Marmor findes i stort set alle farver mellem hvid og sort. Lad os blot nævne: Grå, brun, beige, gul og grøn.
Kom med dine ønsker, så hjælper vi dig meget gerne på vej.

Overflader:
Mulighederne er mange, men typisk taler man i Danmark primært om slebet eller poleret overflade på marmor.
Når vi er på besøg hos vore stenbrud, arbejder vi meget med overflader. Ofte er det netop her meget af hemmeligheden ligger.
Nogle marmor er smukkest med en slebet overflade. Andre får lige et ekstra pift når den endelige finish er en polering, og dermed efterlader overfladen skinnende.
Polering giver oftest lidt kraftigere farver, men får specielt udtrykket til at være mere dominerende. Altså at venerne kommer mere til sin ret, og bliver mere kraftfulde.
Udtrykket på marmorens overflade kan også reguleres i overfladebehandlingen. Jo mørkere sten, jo mere effekt kan opnås i overfladebehandlingen. Læs mere længere nede på denne side.
De fleste sidestiller marmor med stilrene udtryk. Altså med glatte flader og lige skårne kanter, som kan monteres med smalle fuger.
Men marmor er meget andet end det. Hos Inpro A/S finder du også marmor med tromlede eller børstede overflader.
Hvorfor nu det? For at lave en kombination af det rustikke og det æstetiske.
Ved at tilføre marmor disse finish, opnår marmor en hvis form for patinering, og en blødhed i overfladen som dels er smuk at betragte, men som også er vidunderlig at befinde sig på. Tænk på et dejligt gammelt og slidt egetræsgulv. Så har du fornemmelsen.

Komforten:
Der er støj i ethvert byggeri. I form af tale, gangstøj, leg, trafik, genklang osv.
Alligevel er støj en overset faktor i mange byggerier. Eller rettere sagt fokussen på at reducere den.
Støjen eksisterer, når byggeriet ikke er gennemtænkt, eller der er truffet forkerte beslutninger af materialevalg.
Støj kan være en så irriterende faktor, at mennesker flytter fra hus og hjem, eller helt fravælger at have gæster, fordi støjen nærmest er uudholdeligt.
Især marmor, travertin, sandsten og naturskifer er fantastiske komfortsten, som har en særlig evne til at reducere især gangstøj.
Det skyldes sammensætningen af stenene, samt ikke mindst den samlede masse i stenene.
Sammenholdes disse natursten med f.eks. keramiske fliser, contra et massivt egegulv og laminat gulv, så har man den samme fornemmelse.
Der er en verden til forskel, som først opdages når dagligdagen leves.

Overfladebehandling:
Desværre rådgives mange kunder forkert når valget er natursten. Måske rådgives de slet ikke.
Natursten skal købes hos specialister, hvor viden og service er en naturlig del af købet.
Vi oplever ugentlig, kunder som har købt natursten, og som ikke er rådgivet korrekt. Specielt i forhold til overfladebehandlingen. Ofte er der ikke sket en overfladebehandling. Alternativt er der brugt de forkerte produkter.
At overfladebehandle sin marmor er en ganske lille proces, men det skal gøres.
Når montagen er afsluttet, fliserne er fugede, og fliser og fuge er tørre, skal der overfladebehandles.
Først skal det sikres, at fliserne er helt rene for snavs og fugeslør. Er det ikke tilfældet, skal fliserne afrenses med Platinum Master Clean.
Når fliserne er rene, skal der overfladebehandles. Der er to valg. Platinum Acqua som ikke ændrer farve eller udtryk. Platinum Wet som gør farven mørkere og udtrykket kraftigere.
Begge typer er en dybdebehandling af fliser og fuge.
Overfladebehandlingen trækkes ud på fliserne, og eftertørres med rene klude. En meget enkelt proces, som minimerer risikoen for nedtrængning af fedt og væsker. Af samme grund som man olierer et trægulv.
Alle produkterne kan med fordel købes i pakkeløsninger, som indeholder grundrengøring, overfladebehandling samt sæbe til den ”daglige” vask.
Se vore pakkeløsninger her >>>

Marmor på et stuegulv skal typisk genbehandles efter 10 – 15 år. Er der tale om f.eks. bruseniche skal det ske oftere. Hvor ofte, er et spørgsmål om hvor meget brusenichen bruges, og hvordan den daglige rytme er i hjemmet i forhold til afskrabning / aftørring af vand osv.
Efterlades der vand på fliserne, aflejres der automatisk kalk, fedt og sæbe når vandet tørrer.

Rengøring:
Marmor kræver ikke nogen speciel pleje eller rengøring i det daglige. Som alle andre stengulve støvsuges gulvene, og vaskes efter behov.
Brug en neutral sæbe som ikke indeholder syre eller efterlader nogen hinde. Brug ikke sæbespåner, brun sæbe eller lignende.
Hos Inpro A/S anbefaler vi Platinum Stone Clean til den “daglige” vask. Brug kun en hættefuld til en spand vand.
Et lille råd. Brug en gammeldags gulvklud til vask af stengulve. Her har du muligheden for at vride gulvkluden og aftørre gulvene, uden at efterlade unødig vand på overflade og fuger.
Visse moppestymer kan ikke vrides tilstrækkeligt til at opnå en perfekt tørring.

Bearbejdning og montage:
Med enhver leverance fra Inpro A/S følger en komplet instruktion.
Der er ikke den store forskel, om der skal monteres marmor eller keramiske klinker. Dog skal marmor som alle andre natursten skæres på en vådskærer. ( kan ofte lejes i byggemarkeder / trælaster )
Til marmor anbefaler vi en hvid fliseklæb, for at sikre der ikke sker genskin i marmorfliserne.
Når en flise har en længde / bredde på mere end 55 cm, skal der bruges en fliseklæb, som er godkendt til storformatfliser. Er fliserne over 55 cm på det ene led, skal fliserne også bagsmøres.

Fugefarve:
Der er undtagelser, men den generelle anbefaling er, at der benyttes en fugefarve som ligger så tæt op af marmorens grundfarve som muligt.
Hermed fokuserer øjet på marmorens smukke farver og udtryk, fremfor dominerende fuger.
Få evt. din murer til at udføre et par fugeprøver før det endelige valg. Husk at lade fugen tørre et par dage, da en våd fuge ændrer sig når den tørrer.

Levering:
Hos Inpro A/S finder du Danmarks største lagre af natursten og naturmaterialer.
Det betyder, at vi på mere end 80% af marmor i sortiment, oftest kan levere fra dag til dag. Dog med forbehold på mængder osv.
Er der tale om skaffevarer, varierer leveringstiden fra 14 dage op til 3 mdr.

Priser:
Inpro A/S er det direkte bindeled mellem dig og stenbrud.
Vi køber ind i store mængder, hos foretrukne leverandører vi har samarbejdet med i årtier, og samtidig passer vi på omkostningerne.
Derfor er vi helt sikre på, at det ikke er muligt for vore kunder at købe samme marmor andre steder til en billigere pris.
Derfor giver vi prisgaranti på alle vore marmorfliser. Er det muligt at købe samme marmor til en billigere pris, refunderer vi prisforskellen + 10 %

Spørgsmål?
Marmor er et nyt valg for mange af vore kunder. Det giver naturligvis anledning til spørgsmål.

Vi har samlet en række generelle spørgsmål og svar, som vi har fået gennem tiderne.
Læs mere her >>>

Finder du ikke netop dit spørgsmål i listen, er vi naturligvis klar til at svare på alt hvad der kan være af spørgsmål i forbindelse med dig valg af marmor.

Kontakt os gerne på post@inpro.dk eller telefon 7660 8822.

 

.