Lægning af natursten – komplet vejledning
Sådan opnår du et smukt og holdbart naturstensgulv
Tak fordi du har valgt Inpro A/S som leverandør af dit nye naturstensgulv.
For at opnå det bedste resultat – både visuelt og teknisk – er det vigtigt at følge nogle grundlæggende retningslinjer. Et korrekt udført forarbejde og montage sikrer, at gulvet ikke blot er problemfrit at lægge, men også vil give glæde i mange år frem.
Forarbejde – grundlaget for et godt resultat
Et godt naturstensgulv starter altid med et korrekt forarbejde. Som i mange andre sammenhænge er det således, at det er det man ikke kan se, der danner grundlag for et godt resultat.
-
Underlaget skal være jævnt og bæredygtigt. Det betyder, at der ikke må være sætterevner, dele af underlaget der er sunket eller ikke stabilt. Gulvet skal være jævnt og opfylde nedenstående retningslinjer.
-
Overfladen skal være ren og fri for snavs af nogen art. Det gælder også støv, som kan forringe vedhæftningsevnen.
-
Påfør altid primer for at opnå at fliseklæben har fuld vedhæftning til underlaget. Det gælder både nye og gamle gulve. At prime gulvet er lig med få omkostninger og ganske lidt arbejde.
Et dårligt underlag kan aldrig opvejes af god montage.
INGEN FLISE LIGGER BEDRE, ELLER HOLDER BEDRE, END UNDERLAGET.
Sortering og visuel planlægning
En af grundene til at vælge natursten er det naturlige farvespil og variation.
-
Farver og strukturer varierer fra sten til sten
-
Variation kan forekomme mellem kasser
Nogle vælger at sortere fliserne før nedlægning, andre lægger direkte fra kassen. Begge dele er korrekt – det er et spørgsmål om ønsket udtryk.
Værktøj – dette bør du have klar
Følgende værktøj anbefales ved lægning af natursten:
-
Blyant og tommestok
-
Waterpas
-
Vinkelsliber med diamantklinge (alternativt vådskærer)
-
Vinkel med gradmåler
-
Tandspartel (min. 10 mm)
-
Svamp og 2 spande
-
Boremaskine + piskeris
-
Gummispartel
-
Spandesæt med svamp
-
Kridtsnor og fugesnor
Før du går i gang
1. Forberedelse
-
Sluk evt, gulvvarme nogle timer før arbejdet påbegyndes. For varmt et underlag kan betyde forringet vedhæftningsevne, fordi fliseklæben danner hinde eller tørrer for hurtig op.
-
Støvsug gulvet grundigt
-
Påfør altid primer. Uanset gulvet er nyt eller gammelt.
2. Planlægning
-
Få overblik over rummene
-
Beregn fliselægningen nøje
-
Læg evt. fliser løst for at finde de rette linjer
-
Sørg for at starte og slutte med harmoniske flisestørrelser
3. Fugebredde
-
Skarpt skårne fliser: ofte 2–3 mm fuge.( Hvis underlag er helt lige )
-
Tromlede fliser: kræver typisk bredere fuge
Kontrollér også:
-
frihøjde ved døre
-
placering af fliser, så de er nemme at håndtere
Bland fliseklæb korrekt
-
Følg altid blandingsforholdet på emballagen
-
Brug piskeris på boremaskine for jævn blanding. Bland ikke mere end fliseklæben hele tiden er smidig og fugtig, og ikke danne hinde
-
Brug kun fliseklæb i god kvalitet, som er godkendt til natursten.
Sådan lægges naturstensgulvet
-
Udlæg fliseklæb i det område, hvor du starter
-
Udlæg ikke mere klæb end den forbliver fugtig
-
Brug kridtstreger som reference
Vigtigt ved store fliser
Ved fliser over 50 cm:
-
brug fliseklæb godkendt til storformat fliser
-
påfør klæb både på underlag og flisens bagside. Typisk 10 mm tandspartel på beton og 5-6 mm tandspartel til bagsmøring
-
monter vådt i vådt
Der må ikke forekomme områder områder uden fliseklæb
-
Læg flisen forsigtigt i klæberen
-
Ret flisen til efter markeringer
-
Tryk jævnt – sikr fuld kontakt
-
Aftør overskydende klæb straks
Brug afstandsstykker om nødvendigt. Ved tromlede sten vil fugebredden naturligt variere – det er en del af charmen.
Tilskæring af fliser
-
Mål præcist
-
Husk fugebredde mod både fliser og væg
-
Skær med vådskærer eller vinkelsliber
Fortsæt, til hele gulvet er lagt. Aftør løbende fliserne for fliseklæb.
Lad gulvet tørre minimum 24 timer eller efter behov.
Fugning af natursten
Vigtigt – ingen syre!
Der må aldrig anvendes syreholdige produkter på:
-
marmor
-
travertin
-
limestone
-
kalksandsten
Er fliserne snavsede før fugning, vaskes de med Platinum ProClean04
Bland fugemassen korrekt
-
Følg producentens anvisning nøje
-
For meget vand svækker fugen
Fugning
-
Fordel fugen med gummispartel
-
Træk diagonalt over fugerne
-
Fyld fugerne helt op
Ved travertin med natur overflade:
-
hullerne fyldes samtidig
-
dybden påvirker det rustikke udtryk
Arbejd kun få m² ad gangen.
Afrensning efter fugning
Når fugen har sat sig:
-
Rens med hårdt opvredet svamp
-
Skift vand ofte
-
Vær grundig – senere afrensning er sværere
Lad gulvet tørre nogle timer.
Fjernelse af fugeslør
Der vil næsten altid ligge et tyndt lag fugeslør efter fugning. Dette skal fjernes før overfladebehandling
-
Afrens med Platinum ProClean04
-
Vask gulvet 2 gange med rent vand eller indtil fliserne er helt rene.
-
Lad tørre
-
Gentag om nødvendigt
Når gulvet er helt rent, skal det tørre minimum 24 timer eller efter behov.
Evt. silikonefuge mellem væg og gulv udføres før der overfladebehandles.
Overfladebehandling – afgørende for resultatet
Overfladebehandling skal udføres før gulvet tages i brug.
Hvis der stadig pågår byggeri:
-
afdæk gulvet med kraftig pap
-
vent med overfladebehandlingen
-
brug aldrig stenolie eller lignende produkter. Kan misfarve naturstenene, og effekten varer kun kort.
Valg af overfladebehandling
Platinum Acqua
-
Neutral dybdebehandling
-
Ingen ændring af farve eller glans
-
Velegnet til marmor, travertin, granit, skifer, kalksten
-
Genbehandling efter ca. 3–15 år
Platinum Wet
-
Forstærker farver og strukturer
-
Giver mørkere, mere levende udtryk
-
Mat overflade
-
Genbehandling efter ca. 3–15 år
Følg altid den produktanvisning der følger varen. Det er især vigtigt at produktet ikke får lov til at udtørre på overfladen.
Kontak Inpro ved tvivl.
Tips. Udfør overfladebehadnling om aftenen. Næste morgen er gulvet igen klar til brug.
Lad gulvet tørre natten overefter behandling.
Daglig rengøring og vedligehold
Til daglig rengøring anbefales:
Fordele:
-
mild sæbe
-
ingen hindedannelse
-
bevarer stenens naturlige udtryk
-
kalkhæmmende
Brug så lidt vand som muligt.
Kontakt og rådgivning
Er du i tvivl undervejs, eller ønsker professionel rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte os.
📞 76 60 88 22
✉️ post@inpro.dk
-----------------------------------------------
Hurtig guide – lægning af naturstensgulv
Trin-for-trin overblik
1️⃣ Forberedelse
-
Underlaget skal være jævnt , stabilt og rent
-
Fjern støv, snavs og fedt
-
Påfør altid primer for at sikre god vedhæftning
-
Sluk evt. gulvvarme nogle timer før opstart
2️⃣ Planlægning
-
Beregn fliselægningen grundigt
-
Læg evt. fliser løst for korrekt linjeføring
-
Fastlæg fugebredde
-
skårne fliser: ca. 2–3 mm
-
tromlede fliser: bredere fuge
-
-
Kontrollér frihøjde ved døre
3️⃣ Fliseklæb
-
Brug fliseklæb som er godkendt til natursten
-
Følg producentens blandingsforhold
-
Bland med piskeris for jævn konsistens
Store fliser (>50 cm):
-
Brug klæb godkendt til storformat
-
Klæb på både underlag og flisens bagside
-
Monter altid vådt i vådt
-
Der må aldrig være hulrum uden klæb
4️⃣ Lægning af fliser
-
Udlæg kun så meget klæb, at den forbliver fugtig
-
Læg flisen forsigtigt og tryk jævnt
-
Ret flisen ind efter kridtlinjer
-
Aftør fliseklæb straks med fugtig svamp
-
Brug afstandsstykker efter behov
5️⃣ Tilskæring
-
Mål nøjagtigt – husk fuge mod fliser og vægge
-
Skær med vådskærer eller vinkelsliber m. diamantklinge
👉 Lad gulvet tørre minimum 24 timer før fugning
6️⃣ Fugning
-
Brug aldrig syreholdige produkter
-
Bland fugemassen korrekt (for meget vand = svag fuge)
-
Påfør med gummispartel diagonalt
-
Fyld fuger helt op
Ved natur travertin eller andre natursten med naturlige huller, trækkes fugemassen hen over fliserne for at lukke hullerne
7️⃣ Afrensning
-
Rens fugeslør med Platinum ProClean04
-
Skyl gulvet 2 gange med rent vand
-
Lad tørre helt (min. 24 timer)
Evt. silikonefuge udføres før overfladebehandling
8️⃣ Overfladebehandling (før ibrugtagning)
-
Udfør først når gulvet er helt tørt og rent
Vælg én af disse:
-
Platinum Acqua – neutral, ingen farveændring
-
Platinum Wet – mørkere farver, mere spil (mat)
Brug aldrig stenolie eller lignende produkter
9️⃣ Daglig rengøring
-
Støvsug som normalt
-
Vask efter behov med Platinum Stone Clean
-
Brug så lidt vand som muligt
-
Undgå:
-
brun sæbe
-
sæbespåner
-
syreholdige rengøringsmidler
-
📞 Brug for hjælp?
Kontakt Inpro A/S – vi hjælper hellere én gang for meget end én gang for lidt.
Tlf. 76 60 88 22 | post@inpro.dk
