• Omgående levering i hele DK
  • Opbevaring af ordre indtil brug
  • DKs billigste priser på natursten

Montering af skiftertag

Tag skifer Generelt:

Natur skifer er som en af ganske få stenarter lagdelte. Derfor er det muligt at kløve de store stenblokke, og dermed opnå unikke overflader.

Ikke to sten er ens, hvorfor den færdige tagflade fremstår som et ”levende” og smuk afslutning på byggeriet.

Efter kløvning af skiferen, sker der ikke videre bearbejdning på fladerne, hvilket giver en helt naturlig forskel på tykkelsen af de enkelte sten.

Før oplægning:

Skifer stenene leveres i store paller med 400 - 500 stk. Inden oplægning skal skifer stenene sorteres i tykkelser. Vi anbefaler at man sortére i minimum 3 tykkelser.

Leveres der flere paller, skal skiferstenene blandes fra flere paller, for at opnå ensartet spil på tagfladen. Sten som virke ”skøre” eller skrukke skal frasorteres.

Alt efter skifer art, er en spildprocent på op til 5% acceptabel. Lægtning skal ske i forhold til tag hældning. Se skema nednefor.

Husk at vælge materialer af god kvalitet til under tag osv. Natur skifer har en meget lang levetid, hvorfor det er nødvendigt at bruge underliggende materialer som kan matche levetiden på skiferen.

Værktøj:

Vinkelsliber med diamantklinge. Evt. skifersaks. Hammer. Snor. Målegrej.

Oplægning:

Brug de tykkeste skifer ved tag fod. Slut med de tyndeste skifer ved kip. Montér en træliste på 5 – 7 mm ved tagfod, for at få den rette vinkel på startrækken.

Start med ½ sten ved tagfod som vendes med bagside opad. Alternativ læg 1. række sten vandret. Afmærk linjer med kridtsnor, såvel vandret og lodret for at sikre retning. Stenene lægges med en afstand på 3 – 5 mm.

Herefter lægning som vist på skema. Skæring sker med vinkelsliber med diamantklinge. Alternativ vådskærer. Spanske sten kan desuden klippes med skifer saks.

VIGTIGT: Sømning skal ske således, at kobbersømmet kun lige rører skiferens overflade. Sømmet må på ingen måde presse på skiferen, således der sker en opspænding. Brug kobber søm.

Lægteafstand

 

Taghældning  Forbrug pr. m2 Lægteafstand
20-25 13,88 24,0
25-30 13,74 24,2
30-35 13,07 25,5
35-40 12,82 26,0
40-45 12,57 26,5

 

 

 

 

 

 

 

 

!! BEMÆRK AT SKIFERTAG IKKE MÅ BETRÆDES UNDER MONTAGEN !!