Fugesand udendørs fliser
Skal du i gang med at lægge fliser udendørs, kommer du ikke udenom at skulle have fat i fugesand til at lægge mellem hver enkelt flise. Bliv klogere på fugesandets funktion her, få vores bedste tips til fugning af fliser, og køb netop den udendørs fuge, du skal bruge til dit projekt. Vi forhandler også fugemørtel, der er et alternativ til fugesand, men med samme gode egenskaber.


Hvad er fugesand, og hvordan bruges det?
Fugesand er en særlig type af sand, der ofte er baseret på ovntørret kvartssand, som er tilsat næringsfattige mineraler, som mindsker væksten af ukrudt mellem fliserne. Udover at hæmme ukrudtsvækst, medvirker fugesand også til at stabilisere fliserne, så de ikke forskubber sig over tid. Ydermere hjælper fugesandet til at dræne vand væk fra fliserne.
Fugesand har sin helt egen unikke struktur. Sandet er fugt- og vejrbestandigt, så fugen holder trods vind og vejr samt løbende færdsel på fliserne. Fugesand fås i flere farver, heriblandt grå, sort og naturfarvet.
Fugning af fliser med fugesand er meget enkelt at gå i gang med. Du lægger egentlig bare ud med at hælde en god mængde fugesand ud på terrassen. Herefter bruger du en stiv kost til at fordele sandet rundt i fugerne, indtil alle fuger er fyldt op, og sandet ligger jævnt. Lad gerne overskydende sand ligge på terrassen, så regnen selv kan skylle det ned i fugerne.
Hvor tit skal der fyldes op med nyt fugesand?
Med tiden vil fugerne synke sammen, og du bør derfor genopfylde med fugesand et par gange om året, hvis du kan se, at sandet forsvinder. Sørg for at fjerne eventuelt ukrudt fra fugerne først, og brug efterfølgende samme fremgangsmåde med fugesand og kost, som du brugte, da fugen blev lavet. Særligt første gang det regner, efter at der er brugt fugesand, kan der være behov for en genopfyldning. Det skyldes, at fugerne sætter sig, og sandet derfor naturligt vil synke.
Mangler du fliser til dit projekt? Oplev vores store udvalg af udendørs fliser her, eller tag et kig på vores marmorfliser, travertinfliser eller skiferfliser her.
Fugemørtel som alternativ til fugesand
Som alternativ til fugesand kan du også bruge fugemørtel som udendørs fuge. Fugematerialerne har mange af de samme egenskaber, men er ikke fremstillet på samme måde. Hvor fugesand består af ovntørret kvartssand, er fugemørtel lavet af en cementbase bestående af blandt andet sand og kalk. Fugesand giver en løs og fleksibel fuge, imens fugemørtel hærder og giver en mere permanent fuge.
Fugning af fliser – køb fuge til udendørs brug
Kom nemt godt i mål med dit fliseprojekt ved at bruge fugesand eller fugemørtel til at fylde mellemrummene mellem fliserne med. Det sikrer dig en flot finish på projektet samt lang holdbarhed på det arbejde, du har udført. Bestil din ønskede udendørs fuge her, og kom i gang med opgaven snarest muligt.