Opus-mønster med 4 størrelser – rustikt udtryk og unik komfort
Travertin i romersk sæt består af 4 flisestørrelser, der lægges i et fast, klassisk mønster. Det giver en særlig ro og et autentisk udtryk, som passer perfekt til både moderne hjem og mere klassiske byggerier.
Hos Inpro A/S leveres travertin i romersk sæt altid med tromlet natur overflade, som giver en dejlig blød gangkomfort kombineret med et rustikt og levende udtryk.
Hvad er et romersk sæt?
Et romersk sæt består typisk af disse størrelser:
-
20 × 20 cm
-
20 × 40 cm
-
40 × 40 cm
-
40 × 60 cm
Fliserne lægges i et fast mønster, der skaber variation uden at virke “uroligt” – netop derfor er romersk sæt en af de mest populære løsninger til travertin.
Alle natursten har visuelle oplevelser. Ved at benytte det romerske sæt, fremhæves disse oplevelser, da øjet fokuserer på naturstenenes smukke udtryk og farver, i stedet for fliser der ligger i et fast forbandt.
Natur overflade og huller – det er en del af charmen
Travertin i Romersk sæt leveres med natur overflade, hvilket betyder:
-
Travertinen leveres med naturlige huller
-
Den er ikke spartlet fra stenbruddet
Det giver et mere autentisk naturstensudtryk – og kræver en lidt anden måde at fuge på (men det er ikke besværligt).
Montage af travertin i romersk sæt
Til enhver leverance medfølger en skitse, som viser det romerske mønster.
Fordel ved romersk mønster
Modsat fliser lagt i forbandt, hvor man ofte skal holde gennemgående linjer mellem rum, er romersk sæt mere fleksibelt:
-
Du kan typisk starte i et hjørne
-
Mønstret har ikke en “ret linje” eller tydelig start/slut
-
Det gør det nemt at arbejde på tværs af rum
Godt råd:
Sortér gerne fliserne let før montering, så farvespillet fordeles naturligt på gulvet. Det giver det mest harmoniske resultat.
Leveres der flere paller, skal der hele tiden tages fra forskellige paller. Netop for at få en smuk fordeling af farver på hele gulvfladen.
Fuge – det vigtigste punkt ved romersk sæt
Når travertin i romersk sæt skal fuges, er valget af fugefarve vigtig og afgørende for det endelige resultat.
Hvorfor?
Fordi travertinens huller lukkes med flisefugen. Hvis fugefarven afviger meget fra travertinens grundfarve, bliver hullerne meget tydelige, og ændrer tydelig karakter på gulv eller væg.
Anbefaling
Oftest vælges en fugefarve, der ligger så tæt som muligt på flisens farve.
Til klassisk travertin er en lys beige fuge et godt valg. Inpro A/S kan tilbyde denne farve fra såvel Alfix som Mapei
Sådan fuges der korrekt:
Der fuges helt som normalt. Forskellen ligger i, at fugemassen trækkes ud over fliserne for at lukke hullerne.
Alt efter ønsket rustikhed, kan fugemassen ligge dybt eller højt.
Naturlig variation i fugebredde
Med romersk sæt kan du ikke forvente, at fugebredden er 100 % ens over hele gulvet.
Det er helt naturligt og en del af det rustikke og autentiske udtryk.
Overfladebehandling – før gulvet tages i brug
Som alle andre natursten skal travertin overfladebehandles før ibrugtagning.
Fremgangsmåde
-
Afvask gulvet med Platinum ProClean 04 for at fjerne det sidste fugeslør
-
Lad gulvet tørre helt
-
Overfladebehandl med Platinum Acqua
-
ændrer ikke farver eller udtryk
-
efterlader en naturlig, mat overflade
-
Godt råd:
Overfladebehandling udføres altid til sidst, når alt fugning er færdigt, og fliser/fuger er tørre.
Rengøring og daglig vedligehold
Travertin er generelt utrolig praktisk i det daglige, især når det er behandlet korrekt.
-
Støvsug som normalt
-
Vask kun efter behov
-
Brug Platinum Stone Clean til gulvvask
-
Brug så lidt vand som muligt (for meget vand giver grimme fuger over tid)
Det må du aldrig bruge på travertin
Som alle andre natursten tåler travertin ikke syre.
Undgå derfor altid:
-
syreholdige rengøringsmidler
-
brun sæbe
-
sæbespåner
Brun sæbe og sæbespåner ødelægger ikke fliserne, men efterlader en hinde, som med tiden gør gulvet:
-
mat
-
trist
-
sværere at holde rent
Kontakt os
Har du spørgsmål til travertin, marmor, sandsten eller skifer i romersk sæt, montage, fugevalg eller overfladebehandling, hjælper vi gerne.
📞 76 60 88 22
✉️ post@inpro.dk
.
