• Omgående levering i hele DK
  • Opbevaring af ordre indtil brug
  • DKs billigste priser på natursten

Marmor vs. keramiske fliser

Oprettet d.

Er du i tvivl, om du skal vælge ægte marmor eller keramiske fliser til dit projekt? Beslutningen har indflydelse på både æstetikken og funktionaliteten af dit rum, og derfor anbefaler vi, at du undersøger forskellen nøje, før du træffer et valg. Læs med her og få et klart billede af fordele og ulemper ved marmor og keramiske fliser.

Det visuelle - marmor vs. keramiske fliser

Marmor er kendt for sin unikke og naturlige skønhed. Hver marmorplade er et kunstværk i sig selv med karakteristiske årer, farvetoner og mønstre, hvilket gør hver overflade unik. Hos Inpro kan du vælge mellem forskellige overflader, der har hver deres udtryk, heriblandt slebne overflader, polerede overflader med en skinnende finish samt børstede eller tromlede overflader, der giver et mere rustikt look. Marmor er et ægte naturprodukt, og mange vælger flisen for at tilføje et luksuriøst og autentisk præg til hjemmet.

Keramiske fliser er lavet af ler med en glaseret overflade og er designet til at efterligne forskellige natursten, herunder marmor. Der er et bredt udvalg af keramiske fliser i forskellige størrelser, former, mønstre og farver, og du kan også finde fliser, der efterligner marmorens glans og glathed. Keramiske fliser giver mulighed for at skabe et ensartet visuelt udtryk.

Komforten - marmor vs. keramiske fliser

At gå på marmoroverflader giver en luksuriøs og kølig fornemmelse under fødderne, og fliserne kan bidrage til at opretholde en behagelig temperatur i rummet. Samtidig har marmor evnen til at reflektere naturligt lys, hvilket skaber en lys og åben atmosfære. Når det kommer til støj, kan marmor absorberer lyd, så det er mere behageligt at være i rummet. 

Keramiske fliser kan også vælges med en blød overflade, reflektere lys og reducere lydniveauet i rummet. Både marmor og keramiske fliser bidrager altså til et komfortabelt rum.

Styrke og holdbarhed - marmor vs. keramiske fliser

Marmor er en naturflise, der er kendt for sin skønhed og elegance, men det er også et relativt blødt og porøst materiale sammenlignet med keramiske fliser. Det gør marmor mere modtagelig over for ridser, pletter og syre. Regelmæssig pleje er nødvendig for at bevare marmorens holdbarhed og udseende over tid. Hvis marmor plejes rigtigt, er det et meget slidstærkt og holdbart materiale. 

Keramiske fliser er kendt for høj styrke og modstandsdygtighed over for slid. De er hårdere og mindre porøse end marmor, hvilket gør dem mindre tilbøjelige til at blive ridset eller plettet. Keramiske fliser er også mere modstandsdygtige over for kemiske stoffer og kræver ikke den samme omhyggelige vedligeholdelse som marmor. De bevarer deres udseende godt over tid og er velegnede til områder med høj trafik, eksempelvis foyers og køkkener.

Rengøring og vedligeholdelse - marmor vs. keramiske fliser

Rengøring og vedligeholdelse af marmor

Marmor er et naturligt porøst materiale, hvilket betyder, at det let kan absorbere væsker og pletter. For at forhindre pletter og beskytte overfladen er det meget vigtigt at overfladebehandle fliserne. Først bør du gøre fliserne helt rene for snavs og fugeslør med Platinum Master Clean. Når fliserne er rene, skal de overfladebehandles. Der er to valg: Platinum Acqua, som ikke ændrer farve eller udtryk, og Platinum Wet, som gør farven mørkere med kraftigere udtryk.

Når det kommer til rengøring, bør du undgå sure rengøringsmidler, da de kan ætse overfladen. Vi anbefaler blid rengøring med en mild sæbe og vand. Brug ikke sæbespåner, brun sæbe eller lignende til marmor.

Rengøring og vedligeholdelse af keramiske fliser

Keramiske fliser er mere modstandsdygtige over for pletter og kræver ikke regelmæssig forsegling som marmor. De er nemme at vedligeholde og kan rengøres med en bred vifte af rengøringsmidler, herunder sure produkter, uden at ændre overfladen. 

Skal jeg vælge marmor eller keramiske fliser?

Valget mellem marmor og keramiske fliser afhænger af dine behov og præferencer. Her er en hurtig opsummering:

Holdbarhed

  • Marmor: Elegant, men kræver regelmæssig forsegling og er mere følsom over for ridser og pletter.
  • Keramiske fliser: Robuste, modstandsdygtige over for slid og kræver mindre vedligeholdelse.

Æstetik

  • Marmor: Unik elegance med naturlige årer og farver.
  • Keramiske fliser: Bredt udvalg af stilarter, der ligner marmorens udseende.

Rengøring

  • Marmor: Kræver omhyggelig rengøring - undgå sure rengøringsmidler.
  • Keramiske fliser: Kan tåle de fleste rengøringsmidler.


Du er altid velkommen til at kontakte os. Vi vil hjertens gerne hjælpe med at finde den rette løsning til DIT projekt.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar