• Omgående levering i hele DK
  • Opbevaring af ordre indtil brug
  • DKs billigste priser på natursten

Hvordan vælger du de rigtige marmorfliser til dit hjem?

Oprettet d.

At vælge de perfekte marmorfliser til dit hjem er en afgørende beslutning, der påvirker både æstetikken og funktionaliteten i de forskellige rum i dit hjem. Marmor er kendt for sin tidløse skønhed og holdbarhed, men for at sikre det bedste resultat er det vigtigt at overveje flere faktorer. Her kan du læse mere om valget af de bedste marmorfliser til hvert rum i dit hjem. 

Marmorfliser på badeværelset

Overvej hvilken størrelse og format marmorfliser, der passer til dit badeværelse. Større marmorfliser kan give en følelse af rummelighed, mens mindre fliser på væggene kan tilføje detaljer og variation. Lyse marmorfarver kan gøre badeværelset lysere og mere indbydende, mens mørkere toner skaber et mere kontrastfyldt rum. Overvej farvevalget af marmorfliser i forhold til din indretning og den ønskede atmosfære.

Tænk desuden over, hvor meget tid du er villig til at bruge på rengøring og vedligeholdelse. Marmorfliser kræver mere opmærksomhed end andre typer fliser, og da badeværelset er et rum med høj luftfugtighed, er det vigtigt at overfladebehandle marmorfliserne korrekt og jævnligt. Vi anbefaler to overfladebehandlinger til marmorfliser på badeværelset:

Desuden er regelmæssig rengøring af marmorfliser vigtigt for at bevare udtrykket over tid. Marmor indeholder kalk, hvilket gør det særligt følsomt over for både varme og syre. Syreindholdet, der findes i produkter som vin, citrusfrugter og visse rengøringsmidler, kan påvirke marmorens overflade. Derfor anbefaler vi, at du altid rengør og vedligeholder marmorfliser med forsigtighed. Læs mere om rengøring af marmorfliser her. 

Marmorfliser i køkkenet

Valg af marmorfliser til køkkenet kræver nøje overvejelse af både æstetik og funktionalitet. Køkkenet er et område, hvor stød, varme, fedtstoffer og syrer er almindelige, og overfladebehandling samt rengøring er derfor essentielt. Hvis du passer godt på marmoren, kan det give køkkenet et luksuriøst og stilrent udtryk. 

Små marmorfliser på væggen i køkkenet kan tilføje et smukt og elegant præg til rummet. Det er et alsidigt valg, der kan bruges til både moderne og traditionelle køkkener. Marmorfliser med minimalistiske mønstre og farver kan give et strømlinet og moderne udseende, mens mere komplekse og kreative mønstre kan give et inspirerende udtryk. Overvej hvilket mønster, der passer til din indretning - hos Inpro forhandler vi eksempelvis små marmorfliser i formaterne mosaik, sildeben og hexagon. Se hele vores udvalg af marmorfliser her. 

Marmorfliser i stuen

Marmorfliser kan være en smuk og elegant løsning til gulvet i din stue. Er du i tvivl om hvilken overflade, der passer bedst til dit hjem? Det æstetiske udtryk bliver meget forskelligt alt afhængigt af, om du vælger en slebet, poleret, tromlet eller børstet overflade på marmorfliser. Læs mere her: 

  • Slebet marmor har en mat overflade uden skinnende glans. Kanterne er oftest skåret lige, og farver og mønstre kan være mere afdæmpede. Slebet marmor er velegnet til stuer, hvor du ønsker et moderne og stilrent udseende. Det kan bruges på både gulve og vægge.
  • Poleret marmor har en skinnende overflade, der reflekterer lys og giver et elegant og luksuriøst udseende. Farver og mønstre træder tydeligt frem, og åretegningerne bliver kraftfulde. Poleret marmor er velegnet til stuer, hvor du ønsker et sofistikeret og glansfuldt udtryk. Det fungerer godt på gulve og kan også bruges på vægge
  • Tromlet marmor har afrundede kanter og altid en mat overflade, hvilket giver et mere rustikt udseende. Farver kan være blødere og mere dæmpede. Tromlet marmor er velegnet til stuer, hvor du ønsker en mere afslappet og naturlig atmosfære. 
  • Børstet marmor har en mat overflade med let tekstur, hvilket giver et mere naturligt og jordnært udseende. Farver kan være mere dæmpede. Børstet marmor er velegnet til stuer, hvor du ønsker et afslappet udtryk og kan bruges på gulve og vægge.

Her kan du læse mere information om marmorfliser.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar